Menu
Galleri
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Spastisk dysfoni - laryngeal dystoni


Stemmebåndsdystoni (svær stemmeforstyrrelse).

Skrevet år 2000 af: Svend Prytz, Overlæge, speciallæge i øre-næse-halssygdomme, Foniatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital.
 
Spastisk dysfoni er en forholdsvis sjælden fokal dystoni og er et skjult handicap, der ikke umiddelbart kan ses, men kun kan høres. Derfor blev lidelsen tidligere betragtet som en psykisk lidelse – en slags hysteri, der imidlertid hverken var tilgængelig for psykoterapi, medicinsk behandling, talepædagogisk undervisning etc. Det var først Dedo’s overskæringsforsøg af nerven til stemmelæben med midlertidig forbedring af stemmen, der ændrede lægernes opfattelse af lidelsen. Ved elektromyografi (EMG) af strubemusklerne lykkedes det endeligt at fastslå lidelsens natur.
 
Det er en dystoniform, hvor de ufrivillige bevægelser er lokaliseret til de indre og/eller ydre strubemuskler. Det ses ofte isoleret eller samtidig med andre fokale dystonier f.eks. Meige’s syndrom, pharyngeal dystoni (dystoni i svælget), torticollis etc.
 
Symptomerne kan optræde i alle aldersgrupper – oftest hos kvinder og lidelsen er formentlig hyppigere forekommende end hidtil antaget pga. bl.a. ukendskab til lidelsen. Ved udtalte tilfælde er talen stødvis, krampagtig og ofte uforståelig. Patienten er stærkt invalideret ved oplæsning og af ikke at kunne tale flydende i telefon, eller i det hele taget i flydende sætninger.
 
Man anstrenger sig meget for at styre talen, og da det er umuligt føler mange patienter stress og uro, og på grund af den megen energiudfoldelse efterhånden udbrændthed.
 
I særlige tilfælde optræder dysfoni sammen med åndedræts- og synkebesvær, hikke og ræben.
 
Alle strubens muskler rammes ikke altid lige meget. F.eks. kan sangstemmen specielt hos yngre være næsten normal, men patienterne får dysfoni ved at tale. Først på et senere tidspunkt bliver også sangstemmen ramt. Disse patienter bliver ofte miskendt som psykisk abnorme, mens modsætningsvis patienter med dyston sangstemme og lettere hæshed eller næsten normal talestemme ikke diskrimineres.
Behandlingen med injektion af botulinum toksin direkte i de indre strubemuskler er særlig vanskelig pga. musklernes ringe dimensioner, forskellige funktioner og ikke mindst at en god stemmefunktion forudsætter et fint afstemt samarbejde mellem stemmelæbernes muskler. Behandlingen giver derfor bedst resultat ved injektion i begge stemmelæber i samme seance. Det er nødvendigt med en nøjagtig udmåling af de enkelte strubemusklers elektriske spænding (ved elektromyografi) før dosis og injektionssted kan fastlægges.
 
Behandlingen udføres derfor i et nært samarbejde mellem neurolog, neurofysiolog, halslæge og logopæd (talelærer).
 
Effekten af behandlingen er god i op til 75-80% af tilfældene og bivirkningerne er ofte begrænset til den første uge efter injektionen med stemmetræthed, rømmetrang og let ømhed og synkebesvær i forbindelse med flydende fødevarer. Ved styringsbesvær af stemmen kan logopædiskundervisning genoptræne denne efter injektion.
 
Behandlingen skal gentages ca. hver 3. måned det første år, hvorefter intervallet mellem injektionerne ofte kan øges pga. en slags buffervirkning i musklen.
 
Behandling af spastisk dysfoni har de senere år været centraliseret på Bispebjerg Hospital.
Dansk Dystoniforening  |  Vestergade 105 B  |  8464 Galten  |  Telefon 7178 7991