Menu
Galleri
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Skrivekrampe


Skrivekrampe og andre funktionsbetingede dystonier.

Skrevet år 2000 af: Anne Juhl,Overlæge, Neurofysiologisk afdeling, Viborg Centralsygehus.
 
Den almindeligste form for dystoni i hænderne er den såkaldte skrivekrampe, der viser sig ved muskelspasmer, når personen får en pen i hånden og begynder at skrive. Hånden, der skal skrive, får hurtigt en spændt stilling, ofte med krampelignende spændinger i tommel- og pegefinger samt spændinger omkring håndleddet, enten ved opad- eller nedadbøjning. Spændingerne i musklerne gør det umuligt at skrive en almindelig glidende skrift. Når der samtidig med skriveforsøg foretages elektromyografisk (EMG-) undersøgelse af muskulaturen, der virker på håndleddet og på de relevante fingre, vil man se en konstant aktivitet i de muskler, der er involveret i dystonien i modsætning til under normal skrift, hvor der kommer rytmiske spændinger i takt med, at pennen føres op og ned under skrivning. Samtidig kan der eventuelt komme smerter i hånden og fingrene, undertiden bredende sig til underarmen eller eventuelt til overarmen og skulderen, og man kan også få fornemmelse af spændinger, der inddrager hele armen.
 
Hvor mange, der lider af skrivekrampe, ved vi faktisk ikke. Der er i en engelsk undersøgelse anslået, at der skulle findes omkring 13 personer pr. million indbyggere. Det vil her i Danmark betyde, at der kan være i alt omkring 65 personer med skrivekrampe, men så mange har vi aktuelt ikke i behandling her i landet. Årsagen til, at vi måske ikke ser alle patienterne, kan være mange. En vigtig grund kan være, at folk finder andre måder at klare sig på. Det bliver jo mere almindeligt at bruge tastatur og computer i stedet for håndskrift. En anden grund kan være det psykiske moment, at man føler sig ”skør” over ikke at kunne skrive normalt, da det jo forventes, at det er noget, enhver person over en vis alder kan.
 
Det er typisk for patienter med skrivekrampe, at de oftest kan udføre andre funktioner normalt med hænderne, blandt andet kan det være muligt at male, på trods af at man ikke kan skrive. Hos nogle andre patienter kan skrivekrampen være et led i en mere udbredt dystoni.
 
Rysten ved skrivning
I visse tilfælde har folk problemer med at skrive, hvor skriften er præget af en voldsom rysten (tremor). Det drejer sig her ikke om en dystoni, men om en anden tilstand, primær skrive tremor, eller essential tremor, der kan være arvelig og som regel ikke behandlelig med botulinum toksin.
 
Man skal udelukke, at folks problemer eventuelt kan skyldes skader på nervebaner, der skal behandles ad anden vej.
Behandling
Vi har intet effektivt middel til behandling af skrivekrampe. Det vigtigste synes at være en accept af, at en dystoni er forklaringen på handikappet, og at man derfor ikke er blevet ”skør”. Herefter er det vigtigt at forsøge at omstille sin hverdag, så man så lidt som muligt har brug for at skrive med hånden, det vil sige specielt gå over til at bruge tastatur og computer. Nogle enkelte kan have glæde af at støtte eller klemme omkring den aktuelle arm med den anden hånd. Andre kan have glæde af støtte under hele armen, og nogle enkelte har hjælp af en tykkere pen. De fleste finder på andre måder at holde pennen på. Uanset hvad, vil skriften som regel stadig være langsom og krampagtig, i mange tilfælde stort set ulæselig.
 
Det kan lykkes at opøve skrift med den anden hånd, i visse tilfælde sker der dog det, at man så udvikler en skrivekrampe også på den anden side.
 
Har man en beskæftigelse, hvor man skal kunne bruge håndskrift, kan det blive nødvendigt at forsøge med behandling med botulinum toksin. Man vil da ofte via muskelundersøgelse med elektroder (EMG) prøve at identificere de muskler, der udviser konstant aktivitet, når man påbegynder skrivningen, og som regel i en eller to muskler indsprøjte en lille mængde botulinum toksin. Problemet med botulinum behandling ved skrivekrampe er, at man jo i den største del af tilværelsen ikke er plaget af dystoni og ofte har brug for alle kræfterne i hånden og armen. Behandlingen vil selvfølgelig nedsætte kræfterne, også når man ikke skriver. Derfor kan behandlingen være svær at acceptere for nogle. Har man et arbejde, hvor man har brug for såvel håndskrift som computer, kan der opstå det problem, at botulinum toksin kan hjælpe på skrivekrampen, men i stedet får folk problemer med skrivning på computeren på grund af manglende kræfter over håndleddet. Det kan dog lykkes at få en fornuftig balance mellem virkningen under skrivning og den manglende kraft, når man skriver.
 
Dystoni udløst af stadigt gentagede funktioner
Mennesker med megen ensartet, daglig belastning af arme og hænder, f.eks. slagtere, arbejdere med pakkefunktioner, fiskerensere, kan også udvikle dystoni i det belastede lem (”occupational cramps”eller erhvervsbetinget dystoni). Derfor er det vigtigt at tilskynde til størst mulig variation i de daglige, rutineprægede arm-/håndfunktioner på arbejdspladsen.
 
Dystoni hos musikere
En dystoniform i hænderne, som er meget lig skrivekrampen, ses hos musikere, og kan ses både hos pianister, violinister, fløjtenister og guitarister. Lidelsen viser sig ved den samme krampagtige spænding i musklerne, når man skal til at bruge sit instrument. Denne type af dystoni kan man også forsøge at behandle med botulinum toksin, men resultatet er oftest ikke tilfredsstillende, da man ikke kan hindre spændingerne fuldstændigt, uden at patienten mister for mange kræfter. En musiker, der bliver ramt af dystoni, må desværre som oftest opgive professionel udøvelse af musikken.
Dansk Dystoniforening  |  Vestergade 105 B  |  8464 Galten  |  Telefon 7178 7991