Menu
Galleri
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Rådgivning


Rådgivning til foreningens medlemmer

Som medlem af Dystoniforeningen får man muligheden for professionel rådgivning. På nuværende tidspunkt kan tilbydes rådgivning af en psykolog og en sexolog. Der er mulighed for kontakt enten via tlf eller e-mail og kontakt info vil fremgå af medlemsmagasinet. Rådgivning er hver første mandag i måneden.

Psykolog rådgivning

Som psykolog kan jeg være med til at give støtte og vejledning i forhold til at håndtere og leve med disse vanskeligheder og vilkår. Det kan fx være nødvendigt at blive bedre til at sige til og fra overfor sine omgivelser for at mindske misforståelser, og det kan være en hjælp at bruge sine omgivelser til praktisk hjælp, og til at tale om det der er svært. Ved dystoni bliver det vigtigt at søge viden og kende sig selv godt, således at hverdagen indrettes efter personlige behov fx i forbindelse med smertemønster, medicin, hvile og sociale behov. Som psykolog har jeg altid interesseret mig for de psykologiske processer som opstår i forbindelse med sygdom.
 
Hver første og tredje mandag i måneden mellem kl. 15-16.
 

• Uddannet autoriseret psykolog

• Har privat praksis i København

• Foredragsholder

• Frivillig rådgiver ved Dystoniforeningen

• Erhvervserfaring: Kræftens Bekæmpelse, Kriminalforsorgen og Høje Taastrup Jobcenter

Sexolog rådgivning

Else Olesen er uddannet sygeplejerske, sexolog, parterapeut og psykoterapeut, og har særlig stor erfaring med seksuelt relaterede udfordringer i forbindelse med sygdom.

Vi har alle en seksualitet, uanset alder og køn. I alle mennesker lever lysten. Sex er et behov på lige fod med mad og søvn - udtrykt eller undertrykt. Som Sexolog og parterapeut kan jeg hjælpe dig/jer med at genfinde gnisten i forholdet, lysten til hinanden og livsglæden gennem rådgivning.

Hver første mandag i måneden mellem kl. 14-15.

• Uddannet Sexolog, Sygeplejerske og Parterapeut

• Eksamineret Psykoterapeut Psykoterapeutisk institut Århus

• Foredragsholder og storyteller

• Frivillig rådgiver ved "Kræftens Bekæmpelse"

• Tilknyttet Sclerosecenter i Haslev som sexolog

• Er en af eksperterne i bogen "Til sygdom os skiller"

 

Dansk Dystoniforening  |  Vestergade 105 B  |  8464 Galten  |  Telefon 7178 7991