Galleri
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

Dystoni og handicaptillæg til SU

Her er du: Forsiden - Gode råd og idéer - Dystoni og handicaptillæg til SU
Bruger
janne
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 30-03-2012 19:51:22
Dystoni og handicaptillæg til SU
Er der nogle herinde der har erfaring med at få tildelt handicaptillæg til SU, når man er dystoniramt?

Jeg påbegynder uddannelse i september, og er ikke i tvivl om hvordan jeg skal søge eller noget i den stil, jeg er bare nysgerrig omkring hvilke erfaringer I andre har med det?
Delenn
Nyt medlem
Indlæg: 15
Skrevet: 27-08-2012 13:26:06
Hej Janne

Fandt du ud af om du kunne få handicaptillæg?

VH
Delenn
janne
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 30-08-2012 16:21:51
Jeg har ikke fået svar endnu, men har søgt og venter spændt.
Hvis jeg kan huske det, skal jeg nok følge op på det herinde, men ventetiden er fra 2-6 måneder, så det er langt ude i fremtiden.
Delenn
Nyt medlem
Indlæg: 15
Skrevet: 09-09-2012 21:42:36
Lyder godt :)
janne
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 22-08-2013 09:33:56
Hej igen.

Jeg må være dig svar skyldig.
Jeg fik afslag på min første ansøgning, fordi der i min journal fremgår at jeg har god effekt af den behandling jeg får (man kan mene, at det er meningen med en behandling, men jaja).

Jeg valgte at klage over afgørelsen, fik en mail halvvejs i ventetiden om et spørgsmål, og besvarede den. Flere måneder efter fik jeg at vide at de ikke havde fået svar, så min klage var afvist.
På det tidspunkt havde frustrationerne bygget sig så meget op, at jeg opgav.

Mit gode råd må altså være at man sagtens kan prøve, men det koster virkelig mange kræfter. Jeg græd hver gang jeg fik afslag og tænkte ofte på det, fordi det jo er ret afgørende for uddannelsen om man har råd til at fortsætte.
I sidste ende blev jeg enig med mig selv om at jeg hellere ville forhøje mit SU-lån og så betale gælden når jeg engang bliver færdig. Som min far sagde er uddannelsen en investering i fremtiden, og så må man bide i det sure æble af og til.

Det skal dog ikke afskrække andre helt fra at prøve, vil jeg mene, da jeg stadig ikke er færdig med min udredning (jeg har dog fået diagnosen), og derfor er min journal meget vag.

Okay, det blev langt! Håber du kan bruge det.
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Dansk Dystoniforening  |  Vestergade 105 B  |  8464 Galten  |  Telefon 7178 7991