Galleri
Nyhedsbrev
Indtast dit navn og din e-mail nedenfor, hvis du ønsker at modtage vores nyhedsbrev.

En solstrålehistorie

Her er du: Forsiden - Gode råd og idéer - En solstrålehistorie
Bruger
Helle Krog-Meyer
Skrevet: 14-10-2011 22:30:12
En solstrålehistorie
Vil gerne dele mine oplevelser med jer, da vi alle har brug for de gode historier om denne lidelse.

For 2 år siden flyttede jeg til Hamburg og var slemt bekymret for hvordan jeg skulle tackle min flere år gamle Torticollis i et helt fremmed sundhedsvæsen.

Det startede også helt håbløst med et rend hos den ene forkerte læge efter den anden - og så på tysk!
Endelig en dag landede jeg hos en neurolog, som havde forstand på Tortic. og som talte engelsk.
Han kunne tilmed give mig Botox behandlinger selv - fantastisk.
Men... det var ikke helt optimalt og grundet en fejlinjektion, der lammede min ene arm (han mente det var fordi jeg havde en prolaps i nakken???) sendte han mig til en fysioterapeut, der skulle forsøge at lindre smerterne.

Denne fysioterapeut er nu min solstråle, for han har formået at få mit hoved til næsten ikke at ryste mere, jeg tvangsdrejer ikke hovedet som før og jeg har ikke fået botox i et år.

Gik der 1 x om ugen sidste år, men i år kan jeg nøjes med mindre. Har sågar haft en pause i 2 mdr. i sommer uden problemer.
En af de ting, jeg tror der virkelig har hjulpet mig er, at han har givet mig nogle ganske simple øvelser med sådan et gummibånd, for at styrke mine halsmuskler. Ikke de ydre, men de indre.
Dem var der ikke nogen der havde forklaret mig om i DK, men for mig er det helt logisk at jo stærkere de inderste halsmuskler er, jo bedre er man til at modvirke de ydres forbistrede "jag" eller rystelser.

I DK fik jeg fra starten at vide at massage var dårligt for Tortic., men her bliver der gnubbet og æltet uden at det gør skade.

Jeg kan kun anbefale alle at forsøge sig med lidt af hvert og ikke give op, for der er folk derude, som kan noget andet.
For mig var det rene tilfældigheder, der har medført en tålelig Torticollis.

Ville ønske jeg kunne klone min fys og sende ham til DK.

God efterårsferie til jer alle!

P.S. En ting har jeg også lært, som ikke er befordrende for min Tortic.: Spil "på tid" på nettet (Mahjongg) og for tempofyldte actionfilm - så ryster og drejer hovedet!!
Søs Simonsen
Skrevet: 18-10-2011 16:01:39
Hej Helle,

Dejlig historie!! :)

Det lyder spændende med de øvelser. Ja, bare vi andre også kunne lærer dem. Hvis han ikke kan klones, kunne han måske lave en video! ;-)

Mange hilsner
Søs
kaisa
Skrevet: 22-10-2011 08:52:08
Hej Helle
Kan du ikke forklare lidt nærmere, hvad de gummibånd øvelser er for noget???
Hilsener
Kaisa
Dorte
Skrevet: 02-11-2011 16:05:25
Kære Helle

Jeg er meget interesseret i dine erfaringer med de øvelser, din fysioterapeut har givet dig. Minder de om - eller adskiller de sig fra nedenstående øvelser, og i så fald hvordan?

Måske kunne danske fysioterapeuter også hjælpe med øvelser for de inderste nakkemuskler?

www.jobogkrop.dk
for-nakke-skulder-og-arm

venlig hilsen
Dorte
Dorte
Skrevet: 02-11-2011 16:07:05
www.jobogkrop.dk

her er linket.
Helle Krog-Meyer
Skrevet: 07-11-2011 22:38:53
Vil gerne prøve at forklare :
Øvelse 1
Grøn elastik, ca 1m, bag om hovedet og arme/hænder, der holder elastikken foran hovedet, så elastikken er godt spændt.
Derefter trækkes hænderne skiftevis frem og tilbage (vandret-stadig foran hovedet), så elastikken glider frem og tilbage på bagsiden af hovedet, men det vigtige er, at hovedet holdes helt stille og ikke drejer med.

Øvelse 2:
Samme elastik. En hånd holder i den ene ende af elastikken på ryggen og elastikken føres over hovedet, hvor den anden ende holdes af den anden hånd foran brystet. Elastikken skal være godt stram. Nu vippes hovedet som når man nikker, op og ned.
Det knaser og brager i nakken, men jeg har aldrig haft ubehag af nogen art, grundet denne øvelse.

Ved ikke om det overhovedet giver jer en ide om hvad det går ud på, men for mig var det helt logisk, da jeg havde fået taget.

Held og lykke!
Overvejer et foto som forklaring
- og nej, håret ser forfærdeligt ud bagefter, men det kan der rettes op på!
Dorte
Skrevet: 12-11-2011 21:39:13
Kære Helle.
Dine forklaringer giver måske mere mening, hvis jeg viser dem til en fysioterapeut. Du skal i hvert fald have mange tak for hjælpen.
Mange hilsner fra Dorte
birgit juhl lyng
Skrevet: 22-11-2011 00:25:02
De øvelser ville jeg også være interesseret i!
Måske en ide til et medlemsmøde med demonstration af en fysioterapeut!
hilsen Birgit
Søs Simonsen
Skrevet: 28-11-2011 13:29:33
Jeg ville også være særdeles interesseret i disse øvelser.

Jeg er ikke heeelt sikker på, at jeg forstår dine beskrivelser, Helle! Men jeg vil prøve at se om det giver mening, når jeg kommer hjem fra arbejde og har en elastik i hænderne! :-)

Kunne man evt. få navnet og kontaktoplysninger til din fysioterapeut?

Mange hilsner
Søs
Harry Nonboe
Skrevet: 28-11-2011 17:22:25
Hej Helle Krog-Meyer m.fl.

Kunne det være en ide at få jeres lokalgruppe til at arrangere et lokalmøde hos fysioterapeuten? Gode ideer skal udbredes!

Harry
krogly
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 07-05-2012 23:47:51
Hej igen.
Undskyld jeg ikke har svaret før nu, men jeg ved ikke helt hvordan jeg skal kunne formidle min fysioterapeuts viden, da han som sagt er bosiddende i Hamborg og kun taler tysk. I morgen spørger jeg ham om han har noget billedmateriale eller lign. jeg kan vedhæfte her. På genhør
Helle
Delenn
Nyt medlem
Indlæg: 15
Skrevet: 27-08-2012 13:23:34
Hej Helle

Fik du noget materiale af din fysioterapeut?

Vh
Delenn
krogly
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 28-08-2012 07:57:10
Hej Delenn.

Prøvede i går at lægge en video ind - her på siden - men fornemmer at det ikke virker.
Men teksten jeg skrev er også usynlig, så måske jeg skal prøve igen.
Håber det lykkes mig og undskyld ventetiden!
Hilsen
Helle
lulcar
Nyt medlem
Indlæg: 1
Skrevet: 22-10-2014 15:24:37
Hej Helle.
Dejligt, at der er noget der virker og du har fundet en fysioterapeut der har forstand på det.
Jeg har selv fået botox og går til fysioterapeut, men det hjælper ikke rigtigt.
Har du et navn og adresse på fysioterapeuten i Hamburg ?
krogly
Nyt medlem
Indlæg: 3
Skrevet: 22-10-2014 16:50:32
Fys'en hedder: Berend Oldewage, Grosse Brunnenstraße 156, Hamburg.
Hvis du Kontakter ham, kan du evt. hilse fra Helle, DK.

Mht. de øvelser jeg har beskrevet er det desværre ikke muligt at lægge videoer ind i dette forum.
For at besvare dette indlæg skal du være logget ind
Log ind  |  Opret ny bruger
Dansk Dystoniforening  |  Vestergade 105 B  |  8464 Galten  |  Telefon 7178 7991